Jeg har boet i Danmark siden 1993 og jeg synes stadigvæk, at der kan være nogle skikke i landet som jeg hverken kan tilegne mig eller vane mig til. Men tiden har gjort sit. Jeg er nemlig blevet i højere grad dansker og/eller i det mindste meget mere fordansket bosnier. Jeg har aldrig lagt skjul på, at der var altid nogle ting i dette lille, besynderlige land, der har irriteret mig, men jeg kan mærke, at (irritations- og undre)listen er blevet en del anderledes, for ikke at sige mindre, med tiden.

Tag for eksempel rugbrød. Jeg kunne ikke foredrage det i mere end 12 år og jeg har ikke spist det i hvert fald indtil 2006. Jeg kunne simpelthen ikke klare den sure smag og tørre konsistens. Men langsomt vænnede jeg mig til det. I dag er dog kun en håndfuld rugbrødtyper jeg kan spise: bl.a. gulerodsbrød, kernefuld og kartoffelbrød, så teknisk set er jeg stadigvæk ikke helt vild med “det mærkelige” brød, der ofte smager som muld.

På billedet ses et rugbrød jeg køber hos den lokale bager og det er simpelthen fremragende (for rugbrød at være, vel at mærke). Det er fuldt af smag og safter. Absolut det bedste rugbrød jeg har smagt til dato! I baggrunden ses hytteost, endnu et produkt jeg er blevet helt vildt med.

Bare indtil et par år siden svor jeg, at jeg aldrig vil spise “koføde” også kendt under navnet havregryn, men siden min sygdom sidste år kom jeg på andre tanker. Dog er det stadigvæk umuligt for mig at spise havregryn uden at tilsætte honning eller sukker. I forbindelse med at jeg laver havregryn til datteren cirka to-tre gange om ugen til morgenmad, spiser vi allesammen havregryn og jeg synes, at det stadigvæk er noget jeg skal tvinge mig selv til.

Appelsinmarmelade er en anden ting jeg har en meget ambivalent forhold til. Da jeg kom til Danmark har denne slags marmelade var noget af den første danske føde jeg overhovedet så på spisebordet. Først syntes jeg, at det var vildt eksotisk at lave marmelade af appelsin, det havde jeg aldrig forstille mig at man kunne, men da jeg smagte den var begejstring begrænset. Jeg kunne ikke lide den. Mit smagsløg kunne ikke helt kapere den bitre smag som findes i appelsinens skræl og dermed marmeladen. Og som det sker af og til, årene gik og jeg kunne lige pludselig godt spise den alligevel. Dog kun på arbejdet, for jeg har endnu ikke købt den selv i en forretning og slæbt den hjem.

I går snakkede jeg med mine kolleger om hvordan menneskers smagsløg ændres med tiden. Da jeg var barn kunne jeg ikke foredrage smagen af auberginer, meloner og squash. I dag, selvom jeg ikke vil sige, at jeg er vild med de nævnte frugter og grøntsager, kan jeg sagtens spise dem og endda nyde dem. Et tegn på at mine smagsløg bliver ikke lige så skarpe som barnets (ergo bliver jeg ældre!) er det, at jeg også er begyndt at kunne lide såkaldte stinkeoste og grønne oste. Bare for et år siden spiste jeg slet ikke de oste, der lugter bare en lille smule, men i dag kan jeg sagtens spise dem (Ja, Gamle Oles bedstefar, det er dig jeg kigger på). Angående grønne oste, hver gang vi i husstanden laver en pizza (og det er et par gange om ugen) kan det ikke ske, at jeg ikke bruger det vidunderlige gorgonzola som topping.

Ja, mine smagsløg er et udmærket eksempel på at tiden ændrer alt.