Der er kun en frihed

Terror er desværre kommet til Danmark, da i weekenden en Abdel Hamid El-Hussein dræbte to personer og sårede flere politibetjente. Han angreb et debatmøde om ytringsfrihed og senere dræbte han en jødisk vagt ved byens synagoge, hvilket signalerer, at han åbenbart var en modstander af ytringsfriheden og en jødehader. Han var tydeligvis radikaliseret, måske også af bl.a. Danmarks og andre vestlige landes deltagelse i flere krige i Mellemøsten siden 2001. Men, og dette kan ikke understreges nok, intet i verden kan retfærdiggøre en gal mands terroristisk handling mod en civil befolkning, hvor de uskyldige mennesker må lade livet fordi nogen mener, at verden er uretfærdig, krænkende og/eller ugudelig.

Sådanne tilbagestående handlinger af en forstyrret og hjernevasket mand må dog ikke føre frem til et mere lukket og restriktivt samfund, hvor samfundsborgere kommer til at nære en stigende mistillid til hinanden eller det, der er være.

Jeg er stolt at være en del af det danske samfund, der i disse to seneste døgn har vist en værdighed og et stolt mådehold, der sjældent opleves andre steder i verden. Vi i Danmark skal fortsat nære respekt for andre kulturer og religioner, men vi skal i den grad også beskytte og opretholde vores måde at leve på, hvor den personlige frihed og den generelle ytringsfrihed sættes øverst på livets piedestal.

Image without description

Comments: 0

Comments are closed.